Hop til hovedindholdet

JCI Horsens logo

Gør ”jeg hader at sælge” til ”jeg elsker at hjælpe” Aflyst


Dato og tid

Onsdag d. 29. april 2020 kl. 18:30 til 21:00

Tilmeldingsfrist

Onsdag d. 22. april 2020 kl. 23:00

Sted

EY i Horsens, Holmboes Allé 12, 8700 Horsens EY i Horsens
Holmboes Allé 12
8700 Horsens

Gør ”jeg hader at sælge” til ”jeg elsker at hjælpe” Aflyst


Arrangementsbeskrivelse


Gør ”jeg hader at sælge” til ”jeg elsker at hjælpe”


“Jeg hader at være anmassende”
“Jeg er overhovedet ikke sælger”
“Jeg vil bare passe mit job. Kunderne kan bare ringe, hvis det er…”

Kan du genkende ovenstående? Du er på ingen måde alene. Mange har det som dig – og ofte er frygten for at sælge en indre negativ dialog. Men det er sikkert fordi du aldrig er blevet trænet i at sælge. Salg er noget du kan lære.

Salg er et fag ligesom alle andre fag – det bliver bare sjældent behandlet sådan. Kan du flyve en jumbojet uden at have fået uddannelse? Du kan lære at sælge, ligesom alle andre kan!

Under workshoppen får du de første værktøjer til at komme i gang med at sælge som dig, uden at gå på kompromis med dine værdier eller personlighed. Du opdager, at ægte salg (som SalgsPiloterne definerer det) handler om ligeværd og at hjælpe kunden til et valg:
Du har noget, som kunden mangler, og kunden har noget, som du mangler. Du bliver formidler af hjælp til et valg – og på ingen måde den negative definition af salg og sælgere.

Efter workshoppen vil du opleve mindst to ting:
1. Du har fået adgang til, hvordan du kan have et positivt syn på salg
2. Du ved, hvad du skal gøre for at komme i gang med at sælge
Du vil ophøre med at sige (til dig selv) “Jeg hader at sælge” – og begynde at sige “Jeg elsker at være formidler af hjælp til et valg”!

SalgsPiloterne fylder 10 år, og det fejrer de med 10 foredrag om salg over hele landet. I Horsens har de valgt JCI Horsens som samarbejdspartner – og DU er inviteret!

Tony Evald Clausen som står for foredrag og workshop har arbejdet med salg hele sit liv. Han har fokuseret på eksportsalg, opstart af udenlandske salgskontorer for danske virksomheder og salgs-turnaround for alle arter af virksomheder. Siden 1996 har han studeret og undervist i salg, markedsføring, adfærd, nonverbal kommunikation og følelsernes intelligens. Han bruger al sin erfaring og de mange faldgruber, han selv faldt (og stadig falder) i, når han flyver ud i Salgets virkelighed som formidler, forfatter, rådgiver, underviser og foredragsholder.

Program:
18.30 - 18.50 Ankomst og netværk
18.50 - 19.00 Velkomst ved JCI Horsens
19.00 - 21.00 Foredrag og workshop v. Tony Evald Clausen
21.00 - Tak for i aften

OM JCI Horsens:
JCI Horsens er en frivillig netværksorganisation for unge mellem 18 og 40 år. Omdrejningspunktet for vores aktiviteter er udvikling. Både den personlige og den faglige udvikling – og midlet er learning by doing. Årsagen er simpel. Vi tror på at man bedst udvikler sig ved at kaste sig ud på lidt dybere vand end man plejer og få erfaringer og læring ved at prøve tingene af i praksis.

I JCI Horsens mødes vi én gang om måneden til netværk, krydret med arbejde i projektgrupper, deltagelse på kongresser, workshops, masterclasses og meget andet. 

JCI Horsens er del af en verdensomspændende organisation, og på verdensplan har vi over 200.000 medlemmer fordelt på 5000 lokale afdelinger.

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >