Denne gang skal vi ud på en orienteringstur, med Horsens orienteringsklub.
I orientering skal du gennemføre en rute hurtigst muligt, men du vælger selv om du vil gå eller løbe ruten, og om du vil afsted alene eller i en gruppe. Du skal ikke være nervøs for at blive væk, vi skal nok finde dig igen.
I skoven skal du finde nogle kontrolpunkter i den rigtige rækkefølge, som du skal stemple med en elektronisk brik. På kontrolpunktet står en post, som er et stativ med en orange og hvid skærm.
Posterne er markeret med cirkler på et orienteringskort. Kortet fortæller, hvordan skoven er at løbe i. F.eks. hvidt på kortet betyder let at løbe igennem, og mørkegrønt betyder svært gennemtrængelig bevoksning.